Den ene nat jeg var på arbejde, sad jeg og legede lidt med programmet movie maker, og skulle klippe noget video sammen, hvor Ally og Merci hyrder. Jeg fandt det spændende og sjovt, og så det som en god ting til at holde mig vågen med. Det er trods alt mange timer, hvor man bare skal sidde, og være vågen!! Det er hårdere end man tror.
Da jeg kom hjem næste morgen, sov jeg nogle timer, og stod op mens det stadig var lyst, så jeg kunne nå ud med hundene. Jeg tog Christian med, og han ville gerne filme. Det var jo sødt af ham, og så havde jeg lidt at lege med igen på arbejdet om natten
Det er ikke det hele som er blevet som jeg ønskede, og overgangene mellem klippene er også lidt hurtige, men jeg måtte bruge det jeg kunne ud fra de klip der var taget. Det var ikke alt der var hund på, nogen gange nogle enkelte forhindringer, og lidt himmel og græs, når han endten glemte at følge hunden, eller slukke og tænde på de rigtige tidspunkter. Det var kun hans anden gang, hvor han prøver at videofilme, så det gik alligevel meget godt :)
Lige ledes er der noget skrift som heller ikke er blevet så tydeligt på den færdige video, som det var inde i programmet, men man lærer jo hver gang, så jeg skal vel nok lære det på et tidspunkt :)
På denne film, er Prima lige et par dage over de 10 mdr, og derfor ligger spring pindene selvfølgelig på jorden.. Det jeg har fokuseret på i det sidste stykke tid, er hendes fart. Primadonna har vist taget sit navn lidt for bogstavligt. Jeg ville gerne have hun tændte mere på at arbejde med mig, end at skulle finde det nærmeste menneske, som kunne nusse hende lidt bag øret.. Det var frustrerende, da hun tændte så meget på klikkerøvelser, og anden form for indlæring. Så jeg fulgte Sarahs råd, og blev ved med at træne tricks inden for, for at få banket noget selvtillid ind i hende. Synes bare det er underligt at en så fræk hund, kan mangle selvtillid, men måske var det rigtig, for efter hårdt arbejde uden for og alene træning har givet pote. Vi har næsten kun trænet fremadsendelse, og kun få dage op til optagelserne, begyndte jeg at ligge skift på, og tage fremadsendelsen tilbage igen..
Det er ikke helt rigtigt jeg kun har trænet fremadsendelse, jeg har også trænet felter, og det var åbenbart lidt for intensivt.. Det gik op for mig på kurset med Sarah, at kun var lidt for vild med de felter, hun kunne ikke gå forbi nogen felt forhindringer, inden for en radius af 5 meter, uden at gå hen og stille sig, og til sidst nægtede hun at gå af, før hun fik sin ros og godbid, så man skulle rive hende af.. Derfor har jeg holdt pause med det, og trænet fart og glæde mere intensivt, det kan jo aldrig blive for meget. Hun er ikke helt så skarp til felterne mere, så det skal jeg have arbejdet lidt på igen, men fremover bliver hun kun belønnet, hvis hun har fået beskred på at gå op på feltet, og ikke for at vise initiativ og gøre det af sig selv.
Da jeg startede med at at træne på springstøtter, gik hun igennem, og lignede ikke en som synes det var særlig morsomt. Hun ville hellere gø og hyrder på Doobi, som var dækket af ved siden af banen. Jeg måtte efterfølgende lade Doobi blive inden for, da jeg så at Primadonna bare ikke kunne koncentrere sig. Stakkels hund, Doobi så altid så ked ud af det, når jeg lukkede døren foran hende, og gik ud med den lille i stedet. Det var ikke rart, men det hjalp.
Primadonna har aldrig gidet legetøj. Jo, hvis Ghetto hang i den anden ende og de kunne lege trækkelege. Det er hun helt vild med, og de laver ikke andet hele dagen. Men synes det var ærgeligt hun ikke ellers var så glad for det, så jeg kunne bruge det som belønning under træningen. Jeg begyndte at "tvinge" hende til at lege med legetøj, på den måde at hun skulle give legetøjet opmærksomhed, før hun fik sin godbid. Eftersom Prima er meget madglad, lærte hun hurtigt at løbe efter legetøjet og komme tilbage med det. Nu er hun "heldigvis" blevet så glad for legetøjet, at hun ikke altid vil aflevere igen, men gerne løber med det selv. Selvom det i længden er irriterende hun ikke kommer med det med det samme, så er jeg glad for at hun nu favorisere legetøjet lidt højere end godbidder. Så nu får hun kun godbidder på felt og ved jackpots-belønninger...
Da hun også fra lille af, har kæmpet med overvægt, passer det også fint, at hun nu ikke behøver belønnes med pølser hver gang. Hun er egentlig ikke kræsen, spiser faktisk alt der bliver serveret. Men når det gælder om hvad hun gad at arbejde for, så var det noget helt andet, der var hun ultra kræsen, og det skulle helst være noget nyt hvert gang. Så det var en stor sejr, da jeg endelig fik vendt hende, og nu kan bruge legetøj som belønningsmetode.
Prima har/har haft afbindings problemer. Der er intet problem hvis jeg er omkring hende, men er jeg mere end to meter væk, starter hun med at skabe sig. Til at starte med var det kun når jeg løb med Doobi, men senere blev det når hvilken som helst var på banen, og det gad jeg ikke høre på. Ikke nok med hun gøede helt vildt, hun bed også snoren over, hvis hun kunne komme til det. Jeg har kæmpet med det i et stykke tid, og begyndte at træne fri afdækning omkring agility banen. Der gik ikke lang tid før hun havde forstået øvelsen, og hun ligger helt stille og siger ikke et bjæf. Hvilken succes. Hun kan nu ligge helt stille og se de andre hunde løbe agility, og hun ligner end ikke en som har tænkt sig at løbe efter dem.
Problemet kommer dog, hvis jeg underviser en, og er gået fra hende, hvis der så kommer noget hen omkring hende. Hun er så udspekuleret, at hvis hun ved det ikke er en som er konsekvent så løber hun om hjørner med dem. Bl.a. min mor høre hun ikke så godt efter, så er min mor omkring hende kan hun finde på at rejse sig, selvom min mor prøver at dække hende af, rejser hun sig kort efter igen. Ikke noget med at Prima løber ind på banen, hun rejser sig bare og vil nuses. Problemet er, at min mor ikke altid "ser" at hun rejser sig, eller tænker ikke over det, og går i gang med at nusse hende, så hun får noget ud af det. Men hvis jeg ser det og råber dæk fra den anden ende af banen, hører hun dog efter og ligger sig ned, og ligner en der tænker: øv jeg blev opdaget.... Hun er blevet så dygtig, at jeg kan arbejde lidt med Doobi, selvom Prima kun ligger dækket af, hun kan dog finde på at rejse sig op, men hun går ikke mere end et skridt frem, hvorefter hun bliver dækket af igen. Jeg har ikke presset hende, så jeg løber ikke hurtigt og presser Doobi på banen, for det tror jeg ikke Prima kan endnu. Det bliver nok lige lidt for spændende. Så når jeg løber med Doobi, sætter jeg enten Prima fast eller lukker hende inden for. Hun skaber sig nemlig stadigvæk når man binder hende fast, selvom man dækker hende af, kan hun ikk når der er snor på.... Men det er da en god start!
Jeg er super glad, og rigtig stolt over den store forandringn min smukke bi blue merle har gennemgået. Den sidste måned har gjort rigtig meget, og hun har rykket sig gevaldigt! I starten gik hun igennem spring vingerne, nu kan jeg næsten mærke forskel for hver gang jeg er ude og træne. Synes hun bliver hurtigere og hurtigere.. Det er dejligt når hård træning også giver pote. Springene har stået på samme måde den sidste måned, og jeg har trænet det samme og det samme, fremad, fremad, fremad og legetøj, legetøj, legetøj. Jeg vil ikke ændre meget i min træning, den vil stadig hedde fremadsendelser og legetøj, men jeg vil dog ændre lidt på springene, så det måske kan virke som en anden øvelse for hende. Jeg spekulere ikke på små buer og vendinger endnu, jeg vil ikke stoppe hendes fremdrift, når jeg nu endelig har fået det frem i hende. Det skal nok komme, det er jeg ikke i tvivl om. jeg skal bare vende mig til en anden slags hund, som jeg har beskrevet før i et tidligere indlæg, så er Doobi og Primadonna to helt forskellige hunde. Jeg har meget at lære endnu, og jeg glæder mig til at blive klogere.
Det sidste stykke tid har jeg næsten trænet hver dag med Doobi, dog af korte perioder. Som det ses på videoen har jeg pindene nede på jorden, da jeg vil skåne hende lidt, og de simple og besale ting kan jeg godt træne at have pindene på maks. højde. det tog ikke mere end et par minutter at få de få klip i kassen med Doobi, fordi hun gjorde det helt perfekt første gang, min STJERNE HUND :) (men hun er jo også rundet de 7 år i april:) Jeg glæder mig rigtig meget til vi skal af sted til nordisk, jeg føler hun er der hvor hun skal være, og vi skal fortsætte med den gode fornemmelse fra VM..
Ærgeligt det ikke er filmet fra en bedre vinkel, det er svært at se hvor svære de slalomindgange egentlig er.... Men hun er sej!
Natasha Gjerulff Jensen
Bugsy havde et rigtig flot løb, men igen to nedrivninger. han var heldig at resten også havde mange fejl eller disk med, for han vinder og bliver klubmester. Heller og Ally havde ellers to rigtig gode løb, i det første spring-løb bliver hun disket på 2. sidste forhindring, fordi Ally tager springet tilbage igen, i stedet for at løbe uden om, det var ærgeligt, for hun vinder ag-løbet. Det var to flotte løb, og det var det også med Merci, som blev nr. 2 i ag-løbet.
Klubmestre 09: Stor - Finn og Bugsy, Mellem - Natasha og Doobi, Stor senior - Natasha og Baloo, Lille - Birgitte og Badu, Junior - Vicki og Sigurd
Doobi er min første rigtige agility konkurrence hund, og det var her sporten fik skovlen under mig og jeg blev bidt af den, og kan simpelthen ikke undvære den. Doobi har lært mig utrolig meget både på og uden for banen..JPG)
Doobi har givet mig utrolig mange store oplevelser. Det er 2. år i træk at vi er på landsholdet, og det har været en stor oplevelser, og vi er begge vokset meget. Doobi var før mere reserveret, som racen er kendt for, og gad ikke andre end sig selv og mig. Hun er blevet meget bedre og kan med alle hunde og mennesker. Samtidig med at jeg har udviklet mig og fået mere selvtilid, har hun også været under udvikling. Hun besidder en fantastisk ro og selvsikkerhed nu, og kan slappe af i stort set alle situationer. Selv til stævner er hun helt rolig, og tænder først op, når hun høre sit okay i starten. Det er dejligt, for man bliver også automatisk selv mere rolig af at hunden er det. Det eneste jeg er ked af med den hund, er at jeg ikke kan få noget efter hende, for jeg ville ønske jeg nu havde en at arbejde med som hende, hvor jeg selv er .JPG)
Selvom mange måske mente det var sent at få sin overtagelses hund, når den "gamle" var 6 år, havde jeg haft det fint med at vente. Doobi var rigeligt for mig, og jeg havde meget at lære endnu. Jeg var skrevet op hos Inge med Pieya, men der kom ingen hvalpe, jeg valgte at vente da jeg ikke stod og manglede en lige nu og her. Efter 1 års tid og stadig uden hvalp, begyndte jeg at tage med i mine overvejelser om hvalp. 
Primadonna og Qato, de smukke søskende!.JPG)
.JPG)
For at jeg ikke skulle lave samme fejl med Prima, som jeg gjorde med Doobi, har jeg allerede meldt hende til kursus med Sarah på lørdag (10/10-09) i håb om at jeg får trænet hende rigtig op fra starten.. Jeg glæder mig utrolig meget, både til at se hvordan Prima vil reagere, om hun har tid til mig, eller hellere vil kæles af alle andre, men også til at se hvilke gode råd Sarah har (udover dem hun allerede har givet mig), og til at høre hendes kommentare, nu hvor hun skal se hende i aktion. 
.JPG){kind=link}
.JPG){kind=link}
.JPG){kind=link}
