Doobi har nu været hos Thomas 2 gange, og få lidt hokus pokus til at hjælpe sig med at blive helt frisk igen. Vi snakkede lidt om genoptræning, og jeg har nu lavet et trænings program til hende.
Jeg er så heldig at bo tæt på en sand strand, hvor der ligeledes ligger en bakke.
3 gange om ugen, tager jeg 1½-2 timer på stranden og træner.
- Først svømmer hun, jeg kaster legetøjet, og hun henter det. Dette gentages mange gange!
- Trænes på bakken, hun sidder i "sit up" (mellem mine ben), jeg kaster legetøjet op, og hun henter. Det vigtigt hun løber lige op, så hun får trænet begge sider lige meget, og rigtigt. (10 gange)
- Derefter trænes at hun løber ned af bakken, og holder lidt tilbage i musklerne. Samme prinsip, bare fra toppen og ned. (10 gange)
- Trænes "slalom i sand". Ikke slalom som vi kender den, men store afstande mellem pindene, så hun kan lave nogle store sving. Men så hun får trænet at dreje og accelerere i et hårdere underlag.
- Hun får lov at løbe lige ud efter sin bold, accelerere lige ud, stadig i sand.
- På græs træner vi at "hente træer", hun bliver sent ud, skal vende om en genstand, og accelerere 360 grader tilbage.
- Hun svømmer lidt igen, og en lang gå tur hjem til at løsne op.
Jeg skal også begynde på stige træning, så hun kan få trænet sine mavemuskler.
Jeg synes at kunne se fremskridt i hendes acceleretion allerede, efter 2 ugers træning.
Hun er ved at kunne følge med Prima igen. Jeg håber meget på at det vil begynde at hjælpe hende til at få lidt mere overskud og energi igen. Hun giver sig alt hun kan når vi træner, men er så helt flad bagefter. Jeg håber snart jeg får min gamle hund tilbage!
Primadonna er som en helt ny hund
Hun har været til kiropraktor hos Thomas 2 gange nu, og få rettet sin hofte den første gang, og korsben 2. gang. Prima er meget vild når hun løber og leger sammen med borderne, og vi gætter på hun er kommet til skade, en af de 1000 gange hun er blevet smidt rundt der. Selvfølgelig vil man ikke have at ens hun fejler noget. Men alligevel må jeg indrømme, at jeg lidt håbede der var noget med hende. Hun accelererede ikke så godt, og ville ikke dreje skarpt.
Det skal jeg love for der er sket en ændring med.
Hun har sat rigtig meget fart, og er virkelig begyndt at tænde på agility, både godt og ondt. Hun er en primadonna helt ind til benet, og har aldrig haft det godt med at nogle skulle bestemme over hende. Men har dog indfundet sig med det med mig. MEN ikke ved agility banen mere. Hun har siden hun var 10 mdr. bare kunne dækkes af, når jeg trænede med andre, eller underviste. Det kan jeg ikke mere, hun strikker af hen til den nærmeste feltforhindring, og stresser hende på den.. Ellers tripper hun langsomt nærmere og nærmere, mens hun klapper tænder (gør uden lyd). Hvis jeg bliver rigtig vred på hende, og tager fat i kraven, og kigger hende i øjnene og fortæller hende hvordan landet ligger, er hun endda begyndt at svare igen. Hvis hun er rigtig tændt knurre hun mig op i ansigtet i mens, ellers kigger hun lidt væk mens hun gør det, eller venter til jeg har vent ryggen til. Men det sidste ord skal hun nok få. :P Som jeg sagde er det både godt og ondt, og jeg har besluttet at vente med at slå hårdere ned på det, da det selvfølgelig også har noget at gøre med hendes fart og iver på agility banen. Hun er nu meget sød når det står på. :) Hun er også blevet meget mere glad for sit legetøj, og river og flår i det, så er det også nemmere at træne, når de tænder på det i stedet for mad.
Mit problem med hende er, at hun husker lidt for godt. Hvis forhindringerne står på samme måde, men jeg kun flytter på numrene, tror hun er hun skal samme vej som før igen, og hun løber gerne ind i benene på mig for at nå den anden forhindring. Hun kommer bare gøende tilbage og skælder ud over jeg var ved at træde på hende. Hun gør ikke vildt meget på banen, men andre har lagt mærke til at det er når hun bliver i tvivl om noget, eller hvis jeg ikke får sagt hvad hun skal i tide.
Men, der er lige lidt vej til det perfekte endnu. Prima er meget i sartorius musklen, hvis funktion er at bøje hofteleddet, føre benet fremad og indad og strække knæet. Så den skal vi have løsnet helt op, ved hjælp af massør, før hun kan give sig 100%.
Jeg glæder mig rigtig meget til Fionia, hvor jeg skal starte med hende for første gang. Jeg er meget spændt på om hun vil være lige så fræk til stævne, eller hun bliver mere rolig med så mange forstyrrelser.
Og endnu en god nyhed:
PRIMADONNA ER MÅLT I LLILLE KLASSE :D (34,5)
Primas første bane:
Jeg besluttede mig i Ribe, at hundene skulle til kiropraktor inden næste stævne. Og da jeg var forhindret på grund af arbejde, var min søde mor hjælpsom, og kørte dem op til Thomas. Både Prima og Doobi var til kiropraktor torsdagen før stævnet i Albertslund, så det var uvist om jeg kom til at løbe.Thomas sagde det var begrænset med kiropraktiske justeringer der var på Doobi, trods den hårde periode vi har været igennem. Vi fik endnu en gang konstateret at hun har gluten-allergi, så nu efter hun er kommet på allergi-foder, burde det gå fremad igen, hvilket alt også tyder på.Dog sagde han at hendes krop stadig virkede stresset, og tappet for energi, så han lavede noget "hokus pokus", og håbede hun snart ville være på benene igen. Men jeg skulle være opmærksom på hende i weekenden. Det er noget med at hendes allergi kan give træthed, og ømme muskler, så hun kan virke stiv i kroppen. Jeg var i tvivl om jeg ville deltage til stævnet, da jeg ikke havde set den store forandring på Doobi. Men alligevel, hun er ikke en af de hunde der løber rundt og leger af sig selv, tvædigmod. Hun ligger gerne og sover og slapper af en hel dag, og stjæler legetøjet fra de andre, hvis de er for vilde. Hun kan lide ro i hjemmet, og er derfor svær at læse.Jeg tog derfor et løb af gangen, og vi startede med ag 3 om lørdagen. Jeg havde Lene, Christine og Jeanette til at kigge på hende, og se om hun virkede stiv eller træt i kroppen. Men de havde alle samme kommentar som mig, hun virkede mere tændt og frisk, end weekenden før i Ribe. Så det var fantastisk! Vi endte på en 2. plads, blev slået af Lene og Toxy, som fortjent fik deres sidste cert i ag, og blev dansk og svensk champion! STORT TILLYKKE! Jeg kunne glæde mig over mine 12 point til landsholdet, hvilket var godt tiltrængt efter en lang skades pause:/Jeg valgte at løbe spring hold også, af to grunde. Der havde ikke været noget at se på hende i det første løb, og vi var kun 3 med mig. Tommy og Vakso er desværre skadet, så vi fyrede et fejlfrit løb af der også.Jeg synes ikke farten var helt den samme i spring hold, og overvejde at trække hende fra de to åbne. Jeg snakkede med Lene om det, og valgte at trække hende fra spring, og træne felter i ag. Hun havde et rigtig flot ag åben løb, og rigtig flotte hurtige felter, desværre river hun 2. sidste pind. Men det er dejligt at se det har givet pote at have tålmodighed de andre klasser, og venter på hun går helt ned og røre græsset. 
Hun kan være strid til at stå længere oppe på felter og venter, hvis hun har fået lov til at gå for tidligt et par gange. Så derfor brugte jeg de åbne i Ribe, til at få hende til at stå rigtigt, og det har allerede givet pote! DEJLIGT!Hendes felter er ved at være på plads igen, efter lang træningspause, dog synes jeg stadig hendes vippe halter lidt, hun får altid feltet, men hun er ikke helt ude og stå. Tror det har noget at gøre med hun stadig har ømme trædepuder. Doobis taktik er nemlig at spurgte op af vippen, stoppe halvejs og glide resten af vejen, det har fungeret kanont før hen, men jeg tror hun synes det gør for ondt nu, eftersom det er ganske kort tid siden hendes poter kom helt i orden. 7 9 13, bank bank, har der ikke været noget i snart over en måned! Men jeg krydser stadig alt jeg har for at det holder!Søndag lagde vi ud med spring 3. Jeg var en af de sidste der skulle løbe, normalt hader jeg at være sidst, synes bedre om at være en af de første, men i denne omgang var det en god ting. Jeg kunne se at mange enten blev disket eller fik fejl, så jeg ville bare fejlfrit igennem. Jeg manglede nemlig det cert for at blive dansk og svensk champion. Der var et par hunde efter mig jeg missede, så jeg var i tvivl om der var nogle andre som kom igennem. Doobis fart var ikke god, og hun virkede desværre træt, og klikkede på 4 pinde :( Så der var nogle stykker der kunne slå hende på tid. Lene var oppe og spørge i teltet, og VI VANDT DEN! OG VI BLEV DANSKE OG SVENSKE CHAMPIONS! Det kan godt være der var andre som var meget hurtigere end os. Men jeg er stolt af min hund, hun formåede, trods mangel på træning, at komme igennem en ret svær bane, vinde den, og være (så vidt jeg ved) den eneste fejlfrie i mellem. Det må også være en fin præstation i sig selv. Jeg er i hvert fald rigtig glad og stolt!Her er mit champ løb:)Jeg havde faktisk på det tidspunkt valgt at trække hende fra resten af dagen. Vi lå ellers ret godt med holdet, og vores præstationer dagen før ville havde været spilt. Så jeg tog en snak med min mor om det, og vi blev enige om jeg jeg legede lidt bold med hende, og så hvordan hun virkede. Der var intet at se på hende, andet end hun var glad. Så jeg tog det sidste hold løb med, og aftalte med Dorthe og Lene, at jeg tog det stille og roligt, og trænede felter. Så det var et pænt fejlifrit løb. 
I bund og grund en rigtig god weekend, jeg kan ikke være bekendt at klage. Jeg kom for et spring cert, og lidt point til landsholdet. ENte som champ, og 12 og 10 point til landsholdet. så det var dejlit. Jeg kan lige tilføje at vores søde Wotán bestod LP1 i Albertslund :)Nu glæder jeg mig til weekenden, hvor vi skal hygge i Ribe. :)
