fredag den 25. juni 2010

Doobis genoptræning. Og jeg har fået en ny hund

Doobi har nu været hos Thomas 2 gange, og få lidt hokus pokus til at hjælpe sig med at blive helt frisk igen. Vi snakkede lidt om genoptræning, og jeg har nu lavet et trænings program til hende.
Jeg er så heldig at bo tæt på en sand strand, hvor der ligeledes ligger en bakke.
3 gange om ugen, tager jeg 1½-2 timer på stranden og træner.
  • Først svømmer hun, jeg kaster legetøjet, og hun henter det. Dette gentages mange gange!
  • Trænes på bakken, hun sidder i "sit up" (mellem mine ben), jeg kaster legetøjet op, og hun henter. Det vigtigt hun løber lige op, så hun får trænet begge sider lige meget, og rigtigt. (10 gange)
  • Derefter trænes at hun løber ned af bakken, og holder lidt tilbage i musklerne. Samme prinsip, bare fra toppen og ned. (10 gange)
  • Trænes "slalom i sand". Ikke slalom som vi kender den, men store afstande mellem pindene, så hun kan lave nogle store sving. Men så hun får trænet at dreje og accelerere i et hårdere underlag.
  • Hun får lov at løbe lige ud efter sin bold, accelerere lige ud, stadig i sand.
  • På græs træner vi at "hente træer", hun bliver sent ud, skal vende om en genstand, og accelerere 360 grader tilbage.
  • Hun svømmer lidt igen, og en lang gå tur hjem til at løsne op.
Jeg skal også begynde på stige træning, så hun kan få trænet sine mavemuskler.
Jeg synes at kunne se fremskridt i hendes acceleretion allerede, efter 2 ugers træning.
Hun er ved at kunne følge med Prima igen. Jeg håber meget på at det vil begynde at hjælpe hende til at få lidt mere overskud og energi igen. Hun giver sig alt hun kan når vi træner, men er så helt flad bagefter. Jeg håber snart jeg får min gamle hund tilbage!

Primadonna er som en helt ny hund
Hun har været til kiropraktor hos Thomas 2 gange nu, og få rettet sin hofte den første gang, og korsben 2. gang. Prima er meget vild når hun løber og leger sammen med borderne, og vi gætter på hun er kommet til skade, en af de 1000 gange hun er blevet smidt rundt der. Selvfølgelig vil man ikke have at ens hun fejler noget. Men alligevel må jeg indrømme, at jeg lidt håbede der var noget med hende. Hun accelererede ikke så godt, og ville ikke dreje skarpt.
Det skal jeg love for der er sket en ændring med.
Hun har sat rigtig meget fart, og er virkelig begyndt at tænde på agility, både godt og ondt. Hun er en primadonna helt ind til benet, og har aldrig haft det godt med at nogle skulle bestemme over hende. Men har dog indfundet sig med det med mig. MEN ikke ved agility banen mere. Hun har siden hun var 10 mdr. bare kunne dækkes af, når jeg trænede med andre, eller underviste. Det kan jeg ikke mere, hun strikker af hen til den nærmeste feltforhindring, og stresser hende på den.. Ellers tripper hun langsomt nærmere og nærmere, mens hun klapper tænder (gør uden lyd). Hvis jeg bliver rigtig vred på hende, og tager fat i kraven, og kigger hende i øjnene og fortæller hende hvordan landet ligger, er hun endda begyndt at svare igen. Hvis hun er rigtig tændt knurre hun mig op i ansigtet i mens, ellers kigger hun lidt væk mens hun gør det, eller venter til jeg har vent ryggen til. Men det sidste ord skal hun nok få. :P Som jeg sagde er det både godt og ondt, og jeg har besluttet at vente med at slå hårdere ned på det, da det selvfølgelig også har noget at gøre med hendes fart og iver på agility banen. Hun er nu meget sød når det står på. :) Hun er også blevet meget mere glad for sit legetøj, og river og flår i det, så er det også nemmere at træne, når de tænder på det i stedet for mad.
Mit problem med hende er, at hun husker lidt for godt. Hvis forhindringerne står på samme måde, men jeg kun flytter på numrene, tror hun er hun skal samme vej som før igen, og hun løber gerne ind i benene på mig for at nå den anden forhindring. Hun kommer bare gøende tilbage og skælder ud over jeg var ved at træde på hende. Hun gør ikke vildt meget på banen, men andre har lagt mærke til at det er når hun bliver i tvivl om noget, eller hvis jeg ikke får sagt hvad hun skal i tide.
Men, der er lige lidt vej til det perfekte endnu. Prima er meget i sartorius musklen, hvis funktion er at bøje hofteleddet, føre benet fremad og indad og strække knæet. Så den skal vi have løsnet helt op, ved hjælp af massør, før hun kan give sig 100%.
Jeg glæder mig rigtig meget til Fionia, hvor jeg skal starte med hende for første gang. Jeg er meget spændt på om hun vil være lige så fræk til stævne, eller hun bliver mere rolig med så mange forstyrrelser.
Og endnu en god nyhed:
PRIMADONNA ER MÅLT I LLILLE KLASSE :D (34,5)
Primas første bane:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar