Stolt over min sheltie-puppy :)

Hundene var til at starte med lukket væk, da gæsterne kom juleaften. Men hen ad aftenen ville den gamle den, og jeg lukkede mine 3 hunde ud. De blev lukket ind kort efter igen, og Doobi gik straks op af trappen igen, og lagde sig ind på min seng, hvor Prima blev elle vild over alle de mennesker der var.. Jeg var spændt på om hun kunne falde til ro, eller hun skulle lukkes væk. Men hun klarede det super flot. Da vi skulle danse om juletræet var hun lagt i sin kurv, og hun blev der næsten.. Hun sneg sig lige ud af kurven, men lagde sig da hun fik besked på det.. Hun kunne strække sig meget langt, for at prøve at være med, men hun blev :)

Hun elsker børn, og havde svært ved at lade mit gudbarn være, han er 4½, og lige hendes højde :) Men han synes ikke hele tiden at det er fedt at blive duttet i hovedet med en våd snude... Han synes dog hun var sød nok, når hun sad ned, og ikke måtte rejse sig :)

Macus startede med at sidde i mellem hundene, men Prima blev ved med at kysse ham i hovedet, så han flyttede sig over på den anden sidde af Miko.. :) Hun prøvede dog alligevel flere gange om hun ikke kunne nå ham fra sin plads :)

Se hvor langt hun kan strække sig... Hun vendede sig til ham, i slutningen af aftenen, og kunne godt lade ham være.. Man skulle dog have et halvt øje på hende..

Selvom det skete meget omkring hende hele tiden, og det var hendes første jul (sidste år var hun kun 4 dage), tog hun det ganske roligt. Der var intet stress over hende, hun tullede bare rundt, og så folk åbne deres gaver..

Hun lagde sig dog en gang i mellem væk for sig selv, når hun havde fået nok. Det var så rart at hun selv kunne styre hvornår hun ville være social, og ikke stressede rundt hele tiden... Hun er en utrolig dejlig hund, og heldigvis ikke større end man kan tages op en gang i mellem og putte lidt :)

Og hun har heldigvis ikke noget i mod det! Hun er en rigtig Primadonna. Vi så Beverly hills Chihuahua her den anden dag, det er næsten en tro kopi af Primsen... Efter chihuahuaen blevet kidnappet, kommer hun bare med en masse forskellige kommentare, hvor jeg bare kunne forestille mig Prima i hendes sko :) Vi ville foreksempel prøve at se om Prima selv kunne lære at gå på vores trappe, hun er jo blevet båret ind til nu, men det vil hun bestemt ikke. Hun går op på første trin, og kigger op på en, og forventer så at blive båret. Selvom man prøver at hjælpe hende, og skubbe hende lidt i den rigtige retning, så slår hun bremserne i og presser sig ind mod mig. Hun kan kigge tilbage med et blik der siger: Det tror jeg så ikk lige jeg gider!

Hun er så sjov, har så meget personlighed. Og i slutningen af aftenen havde Prima opført sig så pænt, at Marcus selv opsøgte hende :)

Vi havde en rigtig hyggelig aften! Det er altid dejligt når familien er samlet..

1. juledag havde vi en fridag, det er ellers mange år siden vi har prøvet det... Nu jeg skulle på arbejde om natten, så det passede fint, at julefrokosterne var rykket til 2. og 3. juledag. Jeg tog derfor ud og trænede lidt med hundene i stedet. Sneen var næsten tøet om natten, så det var rart. Jeg er begyndt at træne min fremadsendelse med to hunde.. Det startede lidt i sjov, men jeg synes faktisk at det virker. For Doobi er helt besat af hendes legetøj, og det er KUN hendes. Doobi er normalt en haj til sine fremadsendelser, (også til dem;), men det kan trække den ekstra fart ud af hende, at vide at der måske er en anden som kan tage det...

Prima hun tænder allermest på at løbe efter Doobi, så det er jo helt fint.. Hun kan også tænde på at stjæle Doobis legetøj. Jeg starter dem ved at de ser jeg ligger legetøjet, og tager dem så med i den anden ende af 5 ligeud spring, foran mig, og holder fast i halespidserne, hvor efter jeg tænder dem så de er lige ved at tyvstarte, hvorefter de får deres okay. De spæner begge af sted, og tager begge to alle springene. Prima fik på et tidspunkt et lille forspring, og nåede legetøjet før Doobi, det var en kæmpe sejr for hende.. De efterfølgende gange satte Doobi rigtig speed på, for det måtte bare ikke ske igen, det gjorde det så heller ikke, og Prima løber også en pæn bue uden om hende, når hun har fanget legetøjet..

Jeg ved ikke om det giver noget i det lange løb, men de ser ud til at have det sjovt med at løbe om kap, og det er vel det vigtigste at de hygger sig.. Jeg synes Prima har sat mere fart, hun bliver stadig overhalet af Doobi, men hun er også 4-5 cm højere... I starten var det allerede ved det 3. spring Doobi trak fra, men nu er det først ved det 4.... Det er da en forbedring...

Jeg prøvede en enkelt gang for sjov at sende Prima frem, hun tog alle 5 spring fremad i hurtigt tempo, og da hun nåede enden kiggede hun først tilbage for at se hvor Doobi blev af... Nu må vi se hvad det ender med. Jeg glæder mig i hvert fald til, at kunne starte med at træne rigtigt..

Natasha Gjerulff Jensen

Så blev bloggen endelig opdateret!

Der er sat nye videoer ind under træning med Sarah. Jeg har skrevet om NM, kiropraktor behandling, og Primas 1. års fødselsdag :)

Natasha Gjerulff Jensen

Primadonna 1 år :)

Min søde Prima fyldte 1 år, den 20 december.

Hun giver mig så mange smil i hverdagen, der er bare ingen som hende!

Hun har et fantastisk temperament, hun er vims og glad for alt og alle, selv børn og andre hunde trods størrelse og alder. Hun springer ud i alt med frisk mod, og derhjemme er hun kendt som sokkemonstret, da hun godt kan blive lidt for fræk... Hvis der ligger løse strømper nogen steder, så stjæler hun dem. Også selvom det er i vasketøjskurven, på radiatoren, i sofaen, og sågar hvis man lige har taget dem af, og hun så den blev lagt på gulvet, eller i en højde hun kan nå. Så har hun stjålet den med det samme. Ikke nok med at stjæle dem, og skal også gerne file lidt tænder i dem, så når man endelig får den ud af munden på hende, så er der små huller.... Det er lige før jeg tror det er hendes bedste legetøj..

Hende og Ghetto synes også det er skide sjovt at lege trækkelege med dem. Så selvom de ikke som sådan er bidt i stykker, så er den ene pludselig meget længere end den anden...

Hun er utrolig lærenem, og kan overraskende mange kunstner, når man tænker på hvor meget jeg træner sådan noget, og hvor meget jeg går op i det..

Jeg glæder mig utrolig meget til at det nye år starter, det byder på så mange spændende ting, vi kan starte rigtig på agility, og min kusine kan begynde at udstille den smukke hund... Jeg synes jo personligt ikke der er nogen pænere bi-blue merle tæve,

men sådan har alle det jo nok. Jeg er spændt på at læse hendes kritiker, og håber virkelig på at få hendes minimum 2.. præmie i hus hurtigst muligt, så vi ikke behøver at tænke mere over det. Den skal nemlig både bruges når vi skal avle, og hvis vi skulle blive så gode, og kunne blive internationale champions i agility....

Prima fik en kiropraktor behandling i fødselsdags gave.. :) Ved ikke hvor glad hun var da det stod på, men tror hun er glad for det nu.

Natasha Gjerulff Jensen

Hundene til kiropraktor

Jeg var bange for der var en grund til Doobi havde været underlig til NM, siden hun ikke ville løbe frem af sig selv... Tænk hvis hun havde ondt et sted??

Jeg bruger normalt Marianna, som bor helt oppe i Kalundborg, mine forældre bruger Thomas i Køge... Da der er langt at kører til begge steder, var vi glade for at høre der var kommet en Kiropraktor til Nysted, 5 min. fra os.. Hun var normalt hestedyrlæge, og var også primært hendes område inden for kiropraktik, men var også begyndt med smådyrene... Hun havde været i USA nogle år, og skulle eftersigende have samme uddannelse som Thomas..

Doobi blev tjekket først...

Som mange ved har Doobi den dårlige skulder, noget med at hendes muskler bevæger sig uden om knogle spidsen, ved skulderen, i stedet for at beskytte den. Det er ikke noget hun har ondt af i hverdagen, det er kun når hun laver meget hårde og hurtige opbremsninger som agilityen kan byde på, hun halter kort i 10 sekunder, og så er det væk igen, og vil løbe videre..... Men det påvirker hendes afsæt en smule, derfor river hun ofte ned når det er galt...

Det var Marianna der opdagede det, efter vi havde betalt mange penge hos dyrlægen.. Efter mange lange køreture, hele vejen derop, for kun at få rettet den skulder. Besluttede hun at lære mig en måde at kunne holde det ved lige, lige ledes hvis jeg skulle komme i problemer til VM (i Finland 08). Det er længe siden der har været noget, der går længere og længere tid i mellem at hun skal rettes, og jeg kan selv mærke hvornår det er...

Den nye kiropraktor kunne godt mærke at det skulle rettes, da jeg med det samme gjorde hende opmærksom på at hun havde det problem... Hun rettede hele hunden, og det så ganske fint ud... (Hvad ved jeg???) Det var ikke rigtig andet med hende, og jeg var lettet over hun ikke havde ondt.... Og jeg levede lykkeligt i min lille fantasi om at jeg nu ikke behøvede kører til Sjælland mere..

MEN MEN, øv øv altså.. Da jeg kom hjem, og tænkte lidt for sjov, at jeg ville bekræfte min mening om at hun var god nok, mærkede jeg lige på hendes skulder... Øv øv, den var ikke rettet...eller den sagd i hvert fald ikke rigtigt mere.... Skal ikke kunne sige at hun havde rettet den, og den så var hoppet ud igen? Men hun havde ikke lavet andet end at være i ro fra hun kom hjem..... så?

Primadonna skulle også tjekkes, jeg frygtede hun havde noget i bagkroppen, fordi hun i den video hvor vi undervses, springer med samlede bagben halvanden spring frem....? Og jeg synes også hendes hale så stift på... Men hun brokkede sig aldrig, var aldrig sur og tvær? Og løb gladeligt og legede med alle borderne... Så det var svært sige om der var noget galt..?

Men jeg kunne se på Prima, da kiropraktoren tog fat ved rygsøjlen, at der var noget... Spurgte så om der var meget der sad fast der? Hun svarede, ja det er der måske, og mærkede igen... Da jeg havde opdaget det med Doobis skulder, faldt jeg bare lidt over den episode også?? Burde hun ikke vide det med det samme... Måske ér det bare mig der er lidt emsig... Men når jeg for det første betaler så mange penge for det, så vil jeg også gerne havde at det er i orden, og at mine hunde ikke behøver igennem det flere gange end højst nødtvendige....

Men hun fik rettet Prima midt på ryggen, og ligeledes i hendes bækken.. Hendes hofte skåle var låst, derfor hun sprang m,ed samlede bagben, da de ikke var vant til at arbejde hver for sig. Så vi skal til at lave nogle øvelser nu, hvor hun er blevet rettet op.. Jeg synes allerede jeg kan se en forandring på Prima, hun er mere fri i ryggen, og halen svinger dejlig fint og ubesværet... Jeg tror hun fandt det hele på hende, og hun ser ud til at have det godt igen :) Så nu må sneen godt snart forsvinde, så vi kan gå i gang med at træne! Har nemlig fået et dejligt træningsprogram vi skal til at følge.. Så det bliver spændende at komme i gang med...

Men alt i alt, så tror jeg at jeg holder mig til min gamle, det ved man hvad er.. Selvfølgelig kan det godt være hun også overse ting, de er jo kun mennesker. Men hende er jeg mest tryg ved, så hende har jeg det bedst med... :)

Jeg er glad for jeg selv havde lidt kendskab til det, eller´s havde jeg nok gået i fred og ro og troet jeg gjorde en god gerning for hundene.....

Nordisk mesterskab 09

Jeg tog afsted til Nordisk med en lille sommerfugl i maven. Mine forventninger til mig selv, pga hvad jeg frygtede hvad andre havde til mig, var meget store. Jeg havde haft et rigtig godt VM, og håbede virkelig at kunne køre videre i den dur. Jeg føler Doobi er på toppen i sin karriere i øjeblikket, og det er så fedt at løbe med hende..
Turen derop var rigtig hyggelig, selvom køreturen tog 11 timer, gik de let med nogle wuptier :P Min far var bag rettet, og vi havde Lene og Sarah med i bilen også. Der var en dejlig ro i bilen, og man kunne sove hele vejen, NOT! Vi fik sladret og snakket hemmeligheder ;)
Vi var dog ved at blive søsyge pga af de mange bølger der var på de svenske motorveje, det er noget møg når bilen sejler sådan ikke Lene :P
Vi var fremme omkring kl 5, og fik endelig styr på vores værelser ved halv 7 tiden, og så kunne vi komme ud med hundene... Kl 7 mødtes vi med peter og julie for at spise mad.
Lørdag var vi tidligt oppe, og skulle løbe internationalt stævne... Det første løb var et spring løb. Doobi var rigtig tændt, og vi skulle ind og teste gulvtæppen.

Vi havde et kanont løb, men fik desværre en nedrivning.. Og da løbet var færdigt, og vi så tiderne var det endnu mere ØV! Vi havde nemlig bedste tid.... :( Så vi kunne have fået svensk cert :( Men men, det kan man jo altid sige....
Hun løb rigtig godt, og alt det som Sarah og jeg havde snakket om at jeg skulle være opmærksom på, og støtte hende ekstra meget, var intet poblem... Hun løb som en drøm. <3

Vores disk på 6-7 forhindring er lige så meget min skyld, som hendes..... Synes dog jeg viser det tydeligt med mine arme, at jeg vil have hende til at komme ind, men i anden omgang flytter jeg retningen på mine fødder, og så gør hun det rigtigt.... Men slalomindgangen synes jeg ikke var okay... Det var hendes, hun vader lige forbi 1. port, i langsomt tempo endda.... Den sidder normalt lige i skabet, så det var det jeg var mest ærgelig over..
Jeg brugte resten af banen på at træne felter, og det gik.

Vi kom sent hjem, og måtte skynde os i bad for senere at skulle til info møde, og gallamiddag.. Vi gik tidligt i seng, da søndagen igen bød på en lang dag..

De små lagde ud, og øv de kunne ikke fortsætte succesen fra dagen før. Det bliver mellem, og jeg var godt spændt, det skulle bare lykkeds, og banen var til at komme igennem, vi måtte bare kører på sikre løsninge og store buer...
Det var ikke et super løb, men det var et hold løb, vi løb sikkert... Jeg kan se på videoen, at det kligner hun var meget tæt på at tage nummer 5 bagfra, altså 1-2-5(bagfra), men det følte jeg ikke da jeg løb. Sjovt med kameravinklen, eller jeg simpelthen bare ikke har langt mærke til det. Gitte og jeg havde nemliug snakket om at man ikke skulle dreje dem for hurtigt efter nr. 2, da man måske kunne skubbe dem uden om nr. 3, der er jo trænet meget med at hente ting ude fra... Jeg lader hende få den store bue, så var jeg også sikker på at hun rev.. Det næste gik også fint, jeg får lavet en god tilgang til muren efter slalommen, havde Sarah advaret mig mod. Doobi kunne godt finde på at løbe forbi med den vinkel, og ellers rive den, så det blev den sikre løsning vi valgte... Jeg var ved at glemme banen efter posen, troede det var ved det første spring jeg skulle tage i mod, så i det Doobi kommer springene står jeg midt i springet, og hun kan næsten ikke lande. Synes det er rigtig flot at hun ikke rev den ned... Selvom jeg skal backe hende over 2. sidste (hvilket hun ikke er god til), får hun en fin lille bue, og vi skal BARE LIGE have sidste spring.... :( Men men men, forstår stadig ikke hvorfor hun skal løbe uden om det? Det er som en gåde for mig. Det har hun aldrig gjort før, hun tager gerne 5 ekstra som hun ikke skulle have haft, men aldrig den anden vej?? Jeg var knust, blev rigtig ked af det, var sikkert på at det hele var væk der... Og det viste det sig så også at være, pga af tidsfejlene......

Jeg synes endda at man kan se på videoen, at jeg holder den anden arm oppe, for at trække hende ind?? Men??


Jeg gjorde alt for at samle mig op igen, jeg ville give holdet et fejlfrit løb! Var ked af at skulle lave begynder fejl ved et NM, men ja, Doobi kan også lave fejl, selvom det ikke er tit det sker..
Starten går udemærket, vi får et stor bue ved slalom, men jeg presser hende ud i den, så jeg var sikker på en rigtig indgang. Problemet opstår først rigtigt mellem pose og tunnel, hun vil ikke løbe frem i tunnellen?? Og jeg bliver nødt til næsten at løbe forbi hullet og ind i balancen, før hun tager den? Yderst mærkeligt, eftersom hun normalt søger alt selv, i sær tunneller!? Jeg kommer så bag ud, og tør ikke skifte inden flyvet, i frygt om en berøringsfejl, hvis hun skulle løbe ud i mine ben, jeg skal så backe hende over flyvet, og må stå stille et stykke tid og hold earmen, da jeg synes hun har kurs i mellem markeringspindene, hun kommer rigtigt over, men vender så forkert... Der bankede mit hjerte hurtigt, eftersom jeg næsten havde set hende træde op på flyvet igen... Jeg får rettet det, og ender med at gennemføre løbet fejlfrit...

Vi lå på en 3. plads efter første løb, og rykkede så op på en 2.... Jeg vil sige stort tak til mine holdkammerater, i har været gode til at accepere min nedtur, og overholdte vores aftaler til punkt og prikke, det var en fornøjelse.. Lige ledes tak til vores fantastiske reserve, der valgte at gå ind og knalde et skide godt løb af som hvid hund, og vise os hvordan det skal gøre, og sidst med ikke mindst, give os håb for at det kan lade sig gøre!

Det sidste løb var finalen, Vi lå nr. 7, og med mange sekunder og fejl op til de andre. Jeg skulle bare ind og være fejlfri, så havde jeg måske en lille chance...

Det starter fint, men igen er hun anderledes, hun står og hopper flere gange foran spring 3, i stedet for bare at tage det? Hun søgte ingen ting, og skulle spørge 5 gange om det nu også var rigtigt.... Hun så efter slalommen reagere hun for godt. Jeg har for det meste svært ved at trække hende inden om noget, da vi længe har trænet det modsatte. Så jeg var forveredt på at skulle trække meget for at få hende inden om det. Men hun suger til mig med det sammen, har jeg får kun lige i sidste øjeblik sendt hende over springet.. Det går ganske fint ind til balancen? Så er hun igen ikke så selv.. Det er ikke noget med hun lige løber over feltet og tilfældigvis ikke rammer, men hun springer BIG TIME! Tor det er det største spring hun har lavet? Og måske også første gang hun har sprunget uden at få lov..... Nprmalt er hun ikke til at trække af. Den trænings video, der også ligger her på bloggen, fra hvor jeg blev undervist af Sarah, er et godt bevis for hvordan hun normalt er... >Ikke til at trække af overhovedet<... Så det kom lidt bag på mig.... Vi endte på en individuelt 4. plads, det er dobbelt så godt som sidste år, så jeg kan jo godt være tilfreds, synes bare det var ærgeligt med de to fejl typer... Havde hun revet 4 pinde kunne jeg forstå det, for sådan er Doobi, men det andet havde jeg ikke ventet. Det tog lidt tid at få bearbejdet det. Men det hjalp at vide jeg ikke havde flyttet plads, om hun havde taget feltet eller ej, da de andre også havde 5 fejl, og ingen tidsfejl...

Jeg er bare stadig stolt af vi endnu ikke har haft en disk i hverken

en finale eller i et mesterskab!

Jeg synes stadig det var synd for Gitte, hun var den mellemhund med det apsolutte bedste NM, af alle lande! Hun havde fortjent det, nu hvor det ikke kunne blive mig :P, så jeg gerne det var blevet hende med de løb hun fyrede af... Men som sagt Zinnia er ung endnu, og der er mange gode år i hende.... Det ´havde også været lidt for blær hvis hun gik ind og vandt sit første år på landsholdet :)

endnu en gang tak til Lene for at ville filme, og uploade mine løb! :)

Billeder fra turen, kan ses inde på mit picasa album, http://picasaweb.google.com/MikDooPri

Natasha Gjerulff Jensen

Træning med Sarah, 30 novenber

Min kusine og hendes mand har været en del igennem her på det sidste. Men trods det har hun altid stået til rådighed og ville hjælpe hvis nogen bad om det, derfor ville jeg give hende en lille gave. Hun løber med en border, Knoppers, som hun har store ambitioner med, og gerne vil træne hårdt for at opnå. Derfor tænkte jeg det var oplaggt at vi tog op i en hal for at træne indendørs, og så lige inviterede Sarah med til at undervise :) Den sidste del vidste Jeanett dog intet om, så hun blev glædeligt overrasket.
Der er intet bedre end at give nogen gaver, som virkelig forstår at sætte pris på dem.
Vi var delt op i 3 hold, som startede med Merci & Knoppers, senere Ally & Doobi & Toxy, og til sidst Primadonna & Qato. Sarah havde lavet en bane som var til at træne på med alle niveauer. Det var rart, da vi så ikke skulle bruge tid på at flytte om på forhindringerne.
Min mor fik en del ud af det, og fik en masse med hjem at arbejde videre på her i vinter...troede vi, men så kom sneen, øv....

Jeanett fik MEGET med hjem, og var rigtig glad for at have nye ting at arbejde med..

Jeg fik fik pudset formen lidt af inden nordisk, og Sarah rettede mig i de ting jeg var lidt for sløset med...


Primadonna var sej i starten af træningen, men jeg får desværre kørt på for længe, og hun dør lidt i slutningen.... Men det er min egen fejl...


Tak for en rigtig rigtig hyggelig dag alle sammen :)
Natasha Gjerulff Jensen

Hyrdning i haven

Vi har fået løbeænder, og mine forældre ude så snart de havde tid og afprøve dem, de kunne ikke vente. Jeg var derimod lidt lige glad, havde ikke i tankerne at mine små pus kunne finde ud af sådan noget..
Men en dag hvor mine forældre var gået ud for at hyrde, og jeg var på ud for at træne lidt agility, lod jeg mig overtale til at prøve. Først med Prima, og jeg havde ikke den vildeste fantasi om at hun ville tænde på det, og i hvert fald ikke så meget som hun gjorde.. Straks jeg tog snoren af, begyndte hun at løbe rundt om fange folden, og jeg var ikke en gang begyndt at rykke rundt på ænderne endnu, jeg var stadig uden for fangefolden. Min far kaldte det begynder held, men sikke noget pjat, sheltier kan bare alt.. Mine kan i hvert fald :P
Jeg tog snoren på Prima igen, og skyndte mig ind efter video kameraet. Hun var rigtig sej, og bedre end de andre, trods hun ikke engang havde prøvet at hyrde på får endnu... Men det siges vist også at når de har været på får, så ser de ikke rigtig ænderne som noget, borderne havde nemlig svært ved at finde ænderne interessante. Det hjalp dog på Ghetto at ænderne kom ud af fangefolden, så tændte han. Men Ally var stadig ikke særlig interesseret, underligt nok efter som det var hende der var bedst på får..
Ind til videre har jeg kun fået klippet Primas hyrdning sammen, men håber snart jeg kan få uploaded de sidste...



Natasha Gjerulff Jensen