Jeg havde været så heldig at få lov til at tjene penge nytårs aften :) Jeg skulle på arbejde og møde kl 21. Derfor var mine forældre søde at foreslå vi kunne tage i sommerhuset, da der kun er 5 min til min arbejdsplads derfra. Jeg fik om aftenen en besked om at jeg kunne vente med at møde til 21.30, så jeg nåede at spise alle 3 retters mad, og endda hygge lidt inden jeg skulle møde. Det var rart.
Vores sommerhus er ikke særlig stort, i hvert fald ikke til 8 hunde. De skulle derfor aktiveres lidt ekstra så de kunne ligge stille inden for. For nogle måneder siden købte vi nogle spring i netto, som vi ikke rigtig har brugt siden. Men de var taget med i sommerhus, og de blev brugt flittigt.. Så den 31. december var vi langt tid i haven, og fik trænet og optaget hundene. Så havde jeg også noget at lave på mine nattevagter :)
Doobi fik trænet springteknik, hvilken hun virkelig trængte til :) og lidt handling og fremadsendelser. Hun er glad bare hun får lov til at lave lidt, men hun er ikke til at stoppe når hun først er i gang. Jeg trænede med 1-3 spring indkald, og på det næste skulle hun så uden om og hente og hele vejen tilbage igen (som en fremadsendelse). Hun tændte helt op, og synes åbenbart det var vildt fedt. Hun er blevet rigtig godt til når jeg ligger buer for hende, og kanter springstøtten så tæt hun kan.
Nu hvor min lille prinsesse også er fyldt 1 år, må hun jo også godt begynde at lave noget. Jeg synes stadig det virker lidt "kriminelt" at lave agility med hende, nu har man ventet i så lang tid, og endelig må man :) Jeg har fra starten af sagt jeg ville sikre en ordentlig springteknik lige fra begyndelsen, for det kom jeg alt for sent i gang med hos Doobi.
Så det gik jeg i gang med.
4 spring på en højde af 20 cm, og 150 cm i mellem. Hun var fra første forsøg rigtig god til at lande midt i mellem springene, og jeg var meget imponeret.
For at lave noget afvekslende, ville jeg introducere hende for slalom. Eller det vil sige slalom-indgangen. Alle vores hunde er trænet op med klikker, og to pinde af gangen, og det har fungeret perfekt hver gang. Eller næsten hver gang, Doobi og Bugsy er meget voldsomme ved pindene, og støder hårdt ind i dem med skuldrende. Det er grunden til jeg vil give buerne en chance, i håb om at Prima kan lære at bevæge sig uden om pindene, i stedet for at flytte dem med skulderpartiet.. Indgangen har jeg dog stadig tænkt mig at ville indlære med klikker.
Slalom pindene er springstøtterne, og det er kun spyd som bliver sat i jorden, så jeg opgav hurtigt at træne slalom med Doobi. Hun er alt for voldsom, og har hurtigt nedlagt alle pindene :)
Som tidligere nævnt, er Prima blevet rettet hos en kiropraktor, og vi fik en øvelse vi kunne prøve at træne på, i håb om hun kunne komme af med en dårlig vane. Så det fik vi også trænet :)
Jeg havde også en hyggeligt nytårs nat på arbejdet, det er nu dagen efter (1.januar-2. januar) jeg synes er hårdest.. Men jeg klare den, jeg har ikke så mange timer tilbage før jeg har fri. :)
Natasha Gjerulff Jensen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar