torsdag den 23. september 2010

Puha vi har meget at skrive om

Jeg skriver de ældste nyheder sidst..
Der er sket en masse siden jeg sidst har opdateret bloggen, både med kursus, Fælles DM, årets hold og årets agility hund, og hvalpe planer.

Hvalpe planer:
Som mange godt ved, var det meningen at vi ville parre både Ally og Pimadonna her i november-december. Men der er en god og en dårlig nyhed.
Den gode er, at det sidste nu er helt klart til Primas parring, så nu er det bare at vente og vente :) Vi har valgt en fantastisk hanhund fra Sverige, Yatzi, der ejes af Susanne Nylén.
Læs mere om denne parring hvis det har interesse, på http://www.kennel-gjerulf.dk/
Der er et par stykker skrevet op allerede, men vi kører ikke med første valg på vores kennel, men kigger på hvalpene efter hvalpetesten, og derefter hvilke der er skrevet op, og passer bedst sammen.
Den triste nyhed er at vi vælger ikke at parre Ally alligevel. Jeg vil gerne understrege det intet har med hanhunden, Zac at gøre. Men pga. af manglende forskning.
I Allys første kuld kom der en han ud der næsten var død 3 timer efter de andre, forsterhinden var sprunget og vi var bange for han var død, vi fik liv i ham (læs mere på vores hjemmeside under Joey), men da han var 5 uger konstaterede vi at han havde navlebrok, og skulle derfor opereres. Han fik senere konstateret hypermobile led, vi spurgte rundt omkring, og modtog råd fra alle de kloge hovedet vi kendte til, og ingen kunne give os forklaring på det, og sagde at Border Collier alle var hypermobile, da de ellers ikke kune bevæge sig så smidigt. Samtidigt med gav de os forklaringen at det kunne være pga. at dårligt bindevæv, som allerede kom til udtryk ved hans navlebrok som 5. ugers. Men men men, nu har Rikke Wridts Zap også lige fået konstateret hypermobile led, og stadig uvished om han kan løbe agility.
Ingen kan fortælle os om der er en sammenhæng mellem disse to, da de ikke er blevet undersøgt af samme dyrlæge. Er det det samme, eller to forskellige ting? Er det arveligt? Hvorfor er der så ingen bag Ally, eller Ally selv der viser tegn på det? Selv Rikke, der er ved at uddanne sig til dyrlæge, har prøvet at undersøge det, men ingen kan give noget svar, da der ikke rigtig er forsket i det.
Da vi ikke vil sætte vores arbejdene Border Collier i familie hjem, vil vi ikke igen risikere at lave endnu en hvalp, som ikke har godt af at arbejde. (Hvis man skal stole på de kloge hoveder). Jeg er selv slemt hypermobil, men til hvert lægetjek har jeg altid fået at vide, at man skal gøre sig endnu mere umage med at holde sig i form, og holde musklerne omkring ledene stærke. Heldigvis er Rikke af samme overbevisning, og laver styrke øvelser med ham.
Læs mere på: www.k9-performance.dk/archive/81
Ind til der er nogle der kan fortælle os noget mere om denne "sygdom", avler vi ikke på Ally. Vi har valgt at blive kennel for at højne standarten inden for racen, og lave sunde arbejdshunde, og vælger derfor at tage Ally ud af avlen, da vi ikke tror der bliver noget banebrydende bevis inden for det næste år. Dette år skulle være Allys sidste chance for at få hvalpe, inden hun blev for gammel.
Vi er utrolig kede af at både Malene (som ejede Joey), og Rikke (der ejer Zap), har haft og får disse problemer med deres ellers indkøbte arbejdshunde, og vi ønsker ikke at skuffe endnu et dejligt menneske med allerede at slukke deres drømme om agility eller anden form for brugshunde arbejde, inden den rigtig kan starte. R.I.P Joey, og ønsker Zap et glad og forhåbentlig langt liv. Vi elsker dem lige meget deres skavanker, og ved vi også i gør!

Stævne i Albertslund, hvor årets hunde skulle findes:
Prima lagde ud med at blive disket i hendes ag 2, jeg kunne nok havde reddet løbet, og kommet igennem med en væring, men jeg har sagt til mig selv fra starten at jeg bare ville løbe videre og hoilde flowet, og gjorde jeg også her. Men et rigtig fint ag 2 løb, hvor hun havde fine fine felter :)
Doobi lagde ud med et kanont spring åben løb, og endte også som nr. 2 efter Lucky. Dygtig pige :) Agility klasserne gik deri mod ikke så godt med Doobi, desværre. For det var der vi skulle have brugt point til finalen om årets agility hund, men det skulle bare ikke være :)
Prima nåede om lørdagen (søndagens ag åben) at kvalificere sig med de fine 15 point til finalen. Hun vandt AG åben :D Det er sgu sejt af den lille pige. Bounty blev nr. 2 og Dweed nr. 3, hvilket resulterede i at vi alle blev kvalificeret til finalen! Seje søskende!!
Prima formåede også at blive nr. 2 i lørdagens spring åben, efter Unique, selvom hun ikke havde et pænt løb :)
Midt på dagen skulle finalen løbes, det var helt underligt ikke at skulle løbe med Doobi, hun plejer jo altid at være udtaget til finalerne... Men må nok se i øjnene at hun er ved at være gammel... Men så er det jo godt jeg har en lille blå på vej, og hun var nemlig udtaget til finalen, dog kun med de point som vi havde fået dagen før, men det behøvede man jo ikke at tale højt om :) Der var næsten en lige linie på de 4 første spring, og Jannie og jeg aftalte at gå helt ud og kalde ind :) Vi kunne lige så godt prøve, og aftalte at vi bare skulle give den gas. Hvilket vi også gjorde.


Prima leverede et fantastisk løb, aldrig har hun løbet pænere, og hørt så fint efter. Jeg var i tvivl om hun kunne stå for presset, eller om hendes lille blå hjerne ville brænde sammen, hvilket den nemt kan i hverdagen.. Så det var en stor prøve for hende. Trods min råben, og publikums gejst, så leverede hun et næsten perfekt løb. Der var stadig nogle ting jeg synes vi kunne have gjort bedre, men heldigvis for det, for så kan vi blive bedre endnu :)
Resultatet af hendes fantastiske løb var 15 point, hvilket betyder at MIN LILLE PRIMADONNA VINDER FINALEN! Jeg var simpelthen så stolt! Ingen små, ingen mellem og kun 5 store slår hende på tid. Det er bare for sejt af min kun 21måneder gamle hund! Ligeledes ender hun på 30 point, og bliver nr. 6 i årets agility hund, selvom hun kun har løbet stævne i 3 måneder :)

Doobi endte da også med at få en fin title med hjem :) Doobi, Toxy, Olsen, Kimi og Vakso blev nr. 2 i årets hold :)

Billeder taget af Sissel Bagge.


Fælles DM:

Doobi skulle starte med ag hold, hun ligger fint ud, men så får jeg stået forkert i dobbeltspringet, og jeg presser hende og hun river desværre en pind.. Men vi kom igennem... jeg kan mærke Doobi for alvor er ved at være tilbage, det var dejligt..
Lene får en ærgelig disk, hun starter inden dommeren har givet hende lov. Men ellers et rigtig flot løb. Cody er fejlfri, men desværre får Tommy også disk, så det vardet hold dm....




Doobi laver en ærgelig disk i spring hold, hun tror hun skal i en svær slalom indgang, den tager hun dog fint, men det var tunnel jeg mente :( Lene og Tommy kommer igennem, hvor Cody også bliver disket, så vi tog en disk hver på holdet..



Doobi havde et rigtig flot spring individuelt løb! Hun har hurtigste tid, men har desværre revet en pind. :( Og da det var en forholdsvis nem bane, var det hverken mange disk eller nogle med fejl. Så vi lå som nr. 20.... Jeg valgte derfor at sætte mig målet at jeg skulle ind og have hurtigste tid i ag også, var nødt til at sætte mig et mål, da der faktisk ikke var det store at løbe for :/ Jeg formår næsten at nå det, vi bliver disket, tager en forhindring mere, og er alligevel på næsten samme tid som Jesper med Indi, der vinder! jeg er glad for at Doobi har fået sin fart og glæde tilbage, og kan se hun stadig kan være med.. Jeg glæder mig bare til DCH DM, hvor Jesper ikke får lov at vinde igen :)

Prima løb på hold sammen med Bounty, Dweed og Woogi, som alle er halvsøskende, og deler samme far. De er alle unge agility stjerner, og vidste det var enten eller. Kom vi igennem havde vi gode chancer, og vi skulle lige igennem først :) Vi havde alle nogle flotte løb, desværre blev vi næsten alle disket, Bounty kom dog igennem den sidste spring bane, så han var lige en tand sejere. :) Jeg synes Prima havde nogle rigtig flotte løb, men desværre har vi ikke været så gode til at filme i den senere tid, så ingen video der :(

Kursus Abildgaard agility:
Det er pinligt det er så længe siden man har opdateret blog, at man næsten har glemt det. Men jeg kan sige at vi synes det var sjovt og en oplevelse at prøve at arrangere kursus, og ud fra tilbagemeldingerne, så gjorde vi det også udemærket :) Vi regner med at der vil blive etr lignende kursus næste år, i samme uge (30), skriv gerne til Christine eller mig for mere info.
Her er lidt billeder fra ugen:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar