fredag den 25. november 2011

Primadonna er hjemme igen :D


For 16 dage siden, jublede jeg over at Prima var gået i løbetid :D
Men det viste sig hurtigt, at de følgende dage, ikke ville være en dans på roser :/
Hele familien lå med influenza, og da jeg skrev den glædelige nyhed til Sverige, kom der ikke noget svar tilbage :( Og jeg skrev igen og stadig intet svar.... Så jeg blev lidt nervøs, og det viste sig også at Yatzi var syg... Han havde ikke sovet eller spist i nogle dage, og led også af diarré :( Stakkels dreng.. Jeg aftalte med Susanne at hun skulle kontakte sin dyrlæge, og høre hvad hun ville sige til parringer på ham.....
Men dagen efter havde hendes dyrlæge ikke vendt tilbage, så forhørte jeg mig rundt, og flere forskellige dyrlæger udtrykkede samme bekymring.... Både om Yatzi var frisk nok til et parring forløb, + om hans sædkvalitet var i orden..
Kroppen er netop indrettet sådan at den tænker overlevelse, før den tænker reproduktion... Dvs. at når immunforsvaret er ramt, tænker den først på at få kroppen i balance, og derfor sætter alle resurser ind på det først! Og først derefter, når immunforsvaret er tilbage i balance, og kroppen er rask, vil den tænke på at reproducere, og sædproduktionen vil derfor blive sat normalt i gang igen...
Det er forskelligt fra dyr til dyr, og menneske til menneske, hos nogle er en lille forkølelse eller lille bakterie nok til at sædkvaliteten daler..
Dagen efter vendte dyrlægen tilobage, og Susanne gav mig samme besked som jeg havde fået af de andre dyrlæger..... Yatzis dyrlæge var også i tvivl om hans sædkvalitet.... Og eftersom at Yatzi havde været så syg, og antallet af hvide blodlegemer også var faldet så meget, hans immunforsvar kæmpede for at få kroppen i balance! Da han dog var i bedring, og havde været i behandling i noget tid, når parringen skulle finde sted, og måske var Yatzi en af dem, som ikke var så modtagelig, og kvaliteten hurtigt kom op igen, Så vi valgte at teste hans sædkvalitet.. Der var efterhånden gået nogle dage, og sidste år var Prima højløbsk på 11. dagen, og hun måtte ikke snyde mig særlig meget, med at komme før, før at det så ville være næsten umuligt at få styr på en "back-up"... Så dagen efter havde vi aftalt, at Susanne skulle få en tid til Yatzi kunne testes.. Den viste sig dog desværre at være helt nede på 50% !! :(

Da Prima fylder 3 år her den 20. december, og hun næsten går 1 år mellem sine løbetider, turde jeg ikke tage chancen med Yatzi, da det kunne risikere at hun gik tom, og så først kunne parres, og få sit første kuld som 4 årig.... Det synes vi er for sent, og ville vi helst ikke ud i... Jeg vil ikke risikere min tæve på et kuld, og jeg ønsker selv en efter hende en gang, og drømmen om det ville dø mere og mere hvis hun ikke fik hvalpe nu, og selvom vi fik dyrlægers godkendelse til at kunne parre hende som 4 årig, så ville det være aller aller sidste chance, og det ville jeg ikke ud i...
Så derfor besluttede Susanne og jeg ikke at parre, med den risiko at hun enten gik tom, eller kun 1 hvalp.. Dyrlægerne ville også fraråde det, da både fødsel og opvæksten for hvalpen, ville være hård for mor, hvalp og mig... Så nu hvor vi vidste der var risiko for det, så aftalte vi at lade være.. Man kan jo sagtens alligevel komme ud for at Prima skulle gå tom, eller kun få en hvalp, men nu hvor vi vidste risikoen var betydeligt højere, blev valget sådan...

Det har fra starten været meningen at Susanne skulle have en hvalp, men da hun blev gravid, og hvalpen ville falde sammen med hendes baby, første fødte.. Så følte hun at det ville blive for meget, med Yatzi, Simpley som unghund og en lille hvalp, + at blive mor for første gang! Og hvem kan ikke sætte sig ind i det!! Så jeg var helt enig i hendes beslutning, og heldigvis for det, for ellers havde det været dobbelt ærgeligt at Yatzi var syg og ikke blev far til kuldet alligevel..

Sidste år da der var meget sne, og vi ikke var sikre på om vi kunne komme fra Lolland til Sverige, havde vi aftalt med kennel Shenaja, at vi ville bruge Dee i stedet.. Han opflyde de samme ting, som jeg synes er vigtigt for Primas mand, og jeg er så heldig at kende nogle af hans børn, hvor min søde Cider er en af dem.. :D

Så da mine planer, jeg havde haft i næsten 2 år, gik helt i vasken, så gav kennel Shenaja mig lov til falde tilbage på aftalen vi havde sidste år, og jeg fik lov til at bruge lækre Dee :)
Grunden til jeg ikke først havde planlagt at bruge ham, er at der efterhånden er ret meget af Primas gener i DK, eftersom hun er et Monty barn, og hendes mor Anja, har også lavet nogle fantastiske agility børn, så jeg ville gerne prøve at blande Prima med noget nyt og udenlands.. Selvom Dee er impoteret fra USA, og hans linier er helt friske, så er han jo far til min Cider, og hende har jeg jo en drøm om at kunne parre med Dweet, som også er Monty barn, derfor ville det var en halvbror til Prima, og Cider er jo halvsøster til Prima... Så i det kuld ville Prima både blive halv moster og halv faster..... Og derfor synes jeg mine linier ville ligge alt for tæt, hvis jeg også parrede Prima med Cider, hvor Cider så ville blive både halv moster, og halv søster... Og selvom i ikke helt kan finde redde i alt dette, så er det vist alligevel temmelig åbenlyst at begge kuld ville blive meget i familie med hinanden..

Og selvom jeg synes det mest fantastiske kunne være, netop at blande mine to skønne sheltie prinsesser, da jeg jo synes de har lige præcs de rigtige kvaliteter, som jeg ønsker i en sheltie :) Så vil der måske komme to kuld, med næsten samme linier.. Men heldigvis så er det jo lige præcis det bedste kvaliteter der bliver føret videre :P

Torsdag aften i sidste uge, 1 dage efter vi var blevet enige om det kombination, afleverede jeg Prima hos kennel Shenaja, puha hvor var det svært!! Meget sværere end jeg egentlig troede ??? I sær fordi det var Primas kennel, og mennesker jeg stoler på, og som hun kender og kan lide, så synes jeg alligevel det var hårdt at efterlade hende der...
Hun faldt dog hurtigt ind i flokken, og jeg havde kontakt med dem flere gange om dagen :) Hun havde sit tæppe med, og det brugte hun meget, så på den måde kunne de mærke at savnede mig lidt... Men ellers morede de sig over at hun meget gerne ville lege :D Ja søde Prima vil gerne være aktiv, og er jo også vant til at blive aktiveret hver dag, og desværre har familien Hardis været lige så heldige, og har også ligget syge.... Så jeg er bare meget taknemmelige over at de har haft overskud til parringerne..

Prima og Dee brugte meget tid på at løbe rundt og lege først :) Og de første mange dage fik han ikke lov til at komme helt tæt på, men Dee var så sød at teste hende ved at ligge hovedet på ryggen af hende, og accepterede også hvis hun ikke var klar :)
Det var også fordelen ved Dee, at han havde prøvet det før, så vidste hvad det handlede om, hvilket Prima ikke havde nogen anelse om...

Men så blev hun mere og mere interesseret i ham :) Og snusede til ham :)

Og så begyndte hun at jagte ham :)
Hun blev parret den første gang tirsdag den 22. og de sad sammen i 50 minutter! Stakkels Charlotte som måtte sidde ude i det kolde vejr, og støtte Prima og Dee i såå lang tid... :) Men jeg er meget taknemmelig!
Dagen efter forsøgte de igen, og denne gang var det "kun" 35 minutter :)
Og igen 3. gang blev om torsdagen d. 24, hvor de sad sammen i 45 minutter :) Så vi håber at alle de æg hun har løsnet er blevet befrugtet nu :D Vi er i hvert fald meget spændte!!
Prima skal være med i et scannings projekt, hvor hun bliver scannet kun 3 uger henne, hvor det ikke er sikkert at man kan se noget, i alt vil hun få ca. 3-4 scanninger i forløbet :) Det er så spændende!!

De er så skønne sammen!!
Charlotte fortalte mig noget sjovt, efter hver gang Prima var blevet parret, og blev lukket inden for igen, så fandt hun med det samme Asti (Dee hvalp på 5 måneder) og så fik hun en nusse tur, og blev vasket, og ordnet øre og øjne :) Og stakkels Asti som nogen gange lå og sov, blev vækket af at Prima synes hun lige skulle ordnes en gang :)

Jeg er sikker på at hun bliver en fantastisk mor! Så nu må vi bare håbe at hun får chancen for at bevise det :)

To skønne Dee børn :D Begge med verdens bedste temperament :D

Er de ikke bare skønne sammen <3
Heldigvis blev hun meget glad for at se mig da jeg hentede hende :) Jeg fik en masse møsser, og hun kravlede på mig hele tiden, og kradsede mig på ryggen hvis hun ikke lige fik opmærksomhed :) Det var dejligt at se hun havde savnet mig.....!!
Så det har været selvom en stresset periode, så synes jeg det er endt helt perfekt, og nu må vi bare krydse fingre for at Prima bliver mor til skønne hvalpe omkring den 23. - 24. januar 2011 :D

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar